Besøg Christian 4.s enestående renæssanceanlæg fra det tidlige 1600-tal og oplev tidligere tiders pomp og pragt på nært hold.
Slottet ligger eventyrligt midt i Slotssøen og er omkranset af Barokhaven og den engelskinspirerede landskabshave.
Fredensborg Slot
Fredensborg Slot ved Esrum Sø i Nordsjælland har særstatus blandt de danske slotte som regentparrets mest benyttede residens efter Amalienborg. Slottet er et barokslot fra 1700-tallet, og det danner ofte rammen om større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongefamilien.
Eremitage Slottet
En Eremitage betyder “i ensomhed” og det er nok det kongen søgte under sine jagter.
Eremitageslottet ligger i Dyrehaven og blev opført af Christian d. 6 som et jagtslot i 1730’erne. Her kunne kongen hvile sig under jagten og invitere til kongelig jagtmiddag i ensomhed.
Book en omvisning og se det specielle middagsbord og udsmykningen af rummene.